DAGENS CAFÈ AMB LLET

DAGENS CAFÈ AMB LLET

OM BLOGGEN


Skriveblokken og kameraet var med, når jeg drak min daglige café amb llet (kaffe med mælk på catalansk) i Barcelona - og således startede denne blog. Senere bliver kaffen indtaget andre spansktalende steder og det virker også!

Jeg vækkes så dejligt af kaffe og mennesker omkring mig. Det sætter mange tanker i gang, og nogle gange er der lige pludselig en historie at fortælle.

DAGENS PUSKÁS

DAGENS CAFÈ AMB LLETPosted by Franseska Anette Mortensen Wed, May 04, 2016 01:23:52

Jeg måtte jo. Jeg havde jo sagt, at jeg ville. Og det ville jeg. Så tro det eller ej, jeg kom sørme til konvertere dagens café amb llet til en Puskás, en ungarsk fodbold-øl!

Der var stort set fuldt hus, da jeg entrede Futbol Bar 34 minutter inde i kampen mellem Manchester United og Everton, som selvfølgelig blev vist, mens folk i Barçatrøjer ventede på dagens højdepunkt, kampen mellem Barça og Sporting Gijón, som skulle opleves live på Camp Nou, hundrede meter herfra.

Min gode ven Lászlós endnu bedre ven Peter, som naturligvis også er ungarer, har haft baren i knap 1 ½ år, og det går ret godt. Sådan en dag før kamp har de hujende travlt med servering af øl, og her duftede af friske solide fodboldmåltider med frittere og burgere. Andre dage har de en ungarsk menu, men det er måske knap så fodboldvenlig. Til gengæld havde baren besøg af en tidligere professionel ungarsk fodboldspiller (til højre for ham der står til venstre)

Mange af gæsterne havde fundet baren via tripadvisor. Jeg talte med adskillige irere, nogle englændere fra lige i nærheden af Manchester, som havde taget deres 7-8 årige sønner med, et par nordmænd – hvoraf en af dem i virkeligheden var russer – en del hollændere og selvfølgelig en flok danskere. En familie fra Hørning med to voksne sønner på en 5-dages tur for at se Barça og resten af byen. Så fik de deres mad, og jeg gik videre til de næste. Nogle ældre ungarere, som ville tale tysk. Jeg blev vældig tavs; der var lukket helt ned for den tysksprogede afdeling af min hjerne, som det alt for ofte sker, når den spanske afdeling er aktiveret.

Den engelske afdeling fungerede heldigvis optimalt. Jeg ”fell in like with” tre irere fra landets vestligste del, far Rob med sønnerne Rory og Emmet, som var rigtig sjove og hyggelige at snakke med og sjovt nok meget nemmere at forstå end de der englændere med deres helt egne dialekt. Irerne var på en rigtig far-søn-tur, de havde for et par år siden droppet det der med julegaver for i stedet at tage en fodboldtur sammen engang imellem, og havde bl.a. også være i München. Man kunne mærke, at de virkelig hyggede sig sammen og havde en god intern humor, som jeg og mine døtre har det. En humor som samtidig gerne lukker andre ind, hvis de er åbne for det.

Den der ensomme ungarske øl gjorde nok osse sit til stemningen, selvom den umiddelbart virkede lidt lys og tynd, men jeg er jo heller ikke den helt store alkoholist. Pludselig var der mål på skærmen, en af englænderne sprang op, inden jeg nåede at tage et billede, selvom vi da havde aftalt, at han skulle sige til inden næste gang, hmm!

Her kommer næsten ingen spaniere, de har deres egne stamsteder hele vejen rundt om Camp Nou i en radius af få hundrede meter, men dog var her et enkelt spansk par, bosiddende ude ved Montserratbjergene og de syntes, det var det fede sted.

Allerede på min første aften i Barcelona opdagede jeg stambarerne. Jeg var på vej på gåben fra nogle venner og hørte pludseligt et umiskendeligt ”Olé-olé-olé-olé” (selvom de hernede nærmere synger ”å-wæ-å-wæ-å-wæ-å-wæ”) og kunne ikke lade være med at gå efter lyden. Kun ved at være nysgerrig oplever man noget nyt. Og djævle myldred frem på jord, på alle gadehjørner var barer med fodboldklædte folk, øldrikkende og forventningsfulde. Jeg fulgte strømmen og befandt mig pludselig foran Camp Nou, det eneste sted jeg på forhånd havde tænkt, at jeg i hvert fald ikke behøvede besøge hernede, da jeg jo alligevel ikke fatter det der fodbold.
Men jeg lod mig gribe af stemningen og forventningens glæde. Blev dog uden for stadion, havde heldigvis ingen billet. Ved siden af mig stod pludselig Xavier, og vi faldt i snak. Om jeg skulle se kampen? Næh. Skulle han? Næh. Ingen af os brød os om fodbold. Vi var der bare for at se. Jeg gennem mit kamera, han skulle holde øje med, om der skete mærkelige ting. Sikkerhedsmand helt inkognito.

Denne aften vandt Barça 2-1 over Atlético Madrid.

Pludselig begyndte folk lige så stille at sive fra Futbol Bar, selvom Manchester endnu ikke havde scoret det afgørende mål mod Everton. Camp Nou kaldte, spanske kindkys på irske kinder, og så var der næsten kun mig og bartenderen Andrea tilbage. Og et bord med det ecuadorianske flag i det halmørke lokale. Kampen endte 2-1 til Manchester.

På Camp Nou klarede Barça en 6-0 mod Sporting Gijón.

Gad vide, hvad der egentlig drager flest turister til Barcelona: Sagrada Familia og hele Gaudi-dynen eller Camp Nou?






Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.