DAGENS CAFÈ AMB LLET

DAGENS CAFÈ AMB LLET

OM BLOGGEN


Skriveblokken og kameraet var med, når jeg drak min daglige café amb llet (kaffe med mælk på catalansk) i Barcelona - og således startede denne blog. Senere bliver kaffen indtaget andre spansktalende steder og det virker også!

Jeg vækkes så dejligt af kaffe og mennesker omkring mig. Det sætter mange tanker i gang, og nogle gange er der lige pludselig en historie at fortælle.

JACK & JULIETA

DAGENS CAFÈ AMB LLETPosted by Franseska Anette Mortensen Sat, April 23, 2016 23:33:31

Måske er det bare fordi, jeg sidder, hvor jeg sidder, godt nedsunket i et slidt sæde med lige præcis den rette afstand til lærredet, at jeg synes, det ligner en aldrende Jack Nicholson, der sidder skråt bag ved mig. Ret interessant, hvordan konteksten af og til bestemmer indholdet eller i hvert fald vores tolkning af det, vi ser og oplever eller leder vores tanker i en bestemt retning.

Onsdag er billigdag i Barcelona, så jeg gør noget, der på mange måder er ganske usædvanligt for mig. Jeg går i biffen. Jeg gør det alene. Jeg gør det sent om aftenen, længe efter indtagelsen af dagens cafè amb llet. Jeg svigter dog ikke den gode gamle tradition for at spise slik i biffen, så for en gangs skyld tillader jeg mig selv at være slikmundet.

De fleste film, jeg har set de sidste par år, var med et halvt øje på en computerskærm og ørerne på vid gab, mens jeg photoshoppede eller sorterede fotos på en anden skærm med de 1 ½ øje der var tilbage. Det kan være fint nok til svenske og engelske krimier, men den adfærd er ikke en god film værdig, så jeg glædede mig til bare at være til stede foran lærredet.

Aftenens film havde spansk premiere fire dage efter min ankomst, så det var da ved at være på tide at finde den nærmeste multicine. Den nyeste film af Pedro Almodóvar, ”Julieta”, baseret på 3 af Alice Munros noveller fra samlingen ”Runaway” (på dansk ”Væk”), hvilket jeg dog først opdagede bagefter, men det gør ikke filmen ringere.

Jeg var lidt spændt på filmens tempo – specielt det talte – for hvem husker ikke Almodóvars hektiske firserfilm - vel nok specielt ”Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud” - men heldigvis er den gode Pedro efterhånden faldet til ro, så jeg slap for 1 ½ times maskingevær-
spansk ("dddrrrrrrrrrrrrrrr"). Heldigt, for i Barcelona er der ingen kære mor og naturligvis ingen danske undertekster.

Undertekster er i det hele taget en mangelvare i dette land, ikke mindst i forbindelse med engelske, amerikanske, franske, ja alle - set med et spansktalende perspektiv - udenlandske film. De har den forfærdelige uskik at eftersynkronisere alt. Hvilket spild af skønne skuespillerkræfter at lade en spansk skuespiller overtage stemmens mange udtryk!

Jeg har altid haft en fornemmelse af, at alle film hernede (og i andre spansktalende lande) lyder ens, og det er ikke helt løgn. For jeg hørte forleden om en berømt spansk ”dubber”, Constantino Romero, og undersøgte sagen nærmere. Han havde gennem sin karriere lagt stemme til Clint Eastwood (i bl.a. ”Dirty Harry”), Darth Vader, Mufasa i ”Løvernes konge” samt Arnold Schwarzenegger, Roger Moore, Sean Connery og Rutger Hauer (i ”Blade Runner”). Så tror da fanden...!


For at I, mine kære læsere, kan få en fornemmelse af denne spanske inkvisitions omfang, får I lige en lille liste med nogle spanske ”dubbere” og hvem de har været:

Jordi Brau:Tom Cruise, Tom Hanks, Robin Williams & Kenneth Branagh!
Ricardo Solans: Robert De Niro, Dustin Hoffman, Al Pacino & Sylvester Stallone!
Luis Posada: Jim Carrey, Leonardo DiCaprio & Johnny Depp!
Og Pepe Mediavilla har mange gange været en hvid Morgan Freeman – samt Gandalf!

På kvindespindesiden:Mercedes Montalà:
Michelle Pfeiffer, Julia Roberts, Sharon Stone, Catherine Zeta-Jones!
Nuria Mediavilla: Uma Thurman, Rachel Weisz, Cameron Diaz & Winona Ryder!
Graciela Molina: Kirsten Dunst, Natalia Portman, Christina Ricci m.fl.
Nuria Trifol: Anne Hathaway, Natalie Portman (igen! Hun har TO stemmer, dobbelt-chok!), Keira Knightly & Scarlett Johansson!


Nysgerrige kan høre, hvordan det lyder på: http://www.fotogramas.es/Noticias-cine/Las-10-voces-mas-inconfundibles-del-doblaje-espanol. Snyd endelig ikke jer selv for replikken ”Mi nombre es Capitán Jacke Sparrrrrrrow”! (ca.2:30 under Luis Posada)

Men den slags er heldigvis ingenting af i Almodóvars film, for her kan de godt selv tale spansk uden hjælp. Her er det de rigtige stemmer, der kommer ud af munden på skuespillerne, og artikulationen passer til lyden. Men... måske Leonardo DiCaprio skulle lægge stemme til Lorenzo i en engelsk udgave af filmen, Robin Williams til Xoan (for sent, æv...), Julia Roberts til Julieta som ung og Michelle Pfeiffer som den ældre udgave – og naturligvis Jack Nicholson til Julietas far. Jeg skulle have spurgt ham, han sad jo alligevel lige der bag ved mig. Aj, så vil jeg se filmen igen. Det vil jeg i det hele taget gerne, den er rigtig fin, og nej, jeg siger ikke, hvad den handler om. Se den selv, når den kommer til Danmark eller tag til Cannes i maj. Og endnu et nej, billederne i dette indlæg har intet med filmen at gøre, men en af farverne er det eneste man ser i det første lang klip i filmen. Allerede dér elskede jeg den film :)

(Tip: I dag var det katalanernes største festdag, San Jordi)

Ingen tvivl om, at mange af dubberne er gode skuespillere, der kan deres håndværk, men jeg synes, det er ”fattigt” ikke at høre originalsproget. Som om det ikke er vigtigt at få det originale udtryk med, sådan som det var tænkt fra instruktørens side. Den dubbede stemme virker tilmed ofte, som om den er alt for langt fremme i lydbilledet, som om det hele tiden er en voice-over. Desuden har det uden tvivl indflydelse på folks evner udi det engelske, som generelt er temmelig dårlige her, men de hører det jo heller aldrig! Og de ved slet ikke, hvordan Jack Nicholson lyder. Godt jeg ikke talte med ham bagved, jeg ville nok have begyndt at grine, når han slog over i filmspansk ved hjælp af Rogelio Hernández´ stemme – som forresten også er John Cleese´s i ”A fish called Wanda” (Un pez llamado Wanda)...

PS: Der findes nogle få biografer, hvor man kan se film på originalsproget – de er mærket med V.O. for Versión Original. Heldigvis vises Almodóvars film på originalsproget i alle biografer...